Før / Efter
Morten
“Jeg har fået mit gode liv tilbage og kan igen smile til verden.”
“Jeg var enormt ked af det og flov over mine tænder. Jeg havde mistet lysten til at smile. Min kæreste motiverede mig til at få gjort noget ved det – og tilbød også at støtte mig økonomisk.
Tandbehandlingen hos Roskilde Tandteknik er gået langt over mine forventninger! Jeg frygtede at jeg skulle gå med halvløse tænder og at jeg ikke ville kunne spise almindeligt. Men det tog kun 2-3 ugers tilvænning efter tandudtrækningen.
Siden har det været udelukkende en positiv og smertefri oplevelse at få en protese. Jeg kan spise næsten alt, og er endnu ikke stødt på noget jeg ikke kunne tygge. Generelt er jeg blevet et langt gladere menneske og går ikke mere og gemmer mig. Jeg har fået mit gode liv tilbage og kan være mig selv i alle situationer: på arbejde, til forældremøder etc. Og min kæreste nyder mit smil hver morgen.”
– Morten
Dianna
“Tandteknikere er tandlægeverdens kunstnere.”
“Vores smil gør det muligt for os at udtrykke glæde, jubel, tilfredshed – og vise andre, at vi anerkender dem. Mine ødelagte tænder gjorde, at jeg aldrig viste mine tænder og når jeg grinede var det med en hånd foran munden.
Jeg henvendte mig ved Roskilde Tandteknik, hvor både Sasha Pallisbeck og hendes personale, er dygtige til at give faglig rådgivning om, hvilke muligheder jeg havde og hvad der ville være holdbart på sigt. Jeg fik god og omsorgsfuld rådgivning, hvilke gav mig en følelse af at blive indraget og ikke bare være “et nummer i rækken”.
Jeg oplevede samarbejdet mellem min tandlæge og Roskilde Tandteknik som yderst professionelt. De stod for at koordinere hele behandlingen. Jeg følte mig velinformeret og i kompetente trygge hænder. Jeg var hele tiden opdateret på kommende fase og oplevede aldrig at have ubesvarede spørgsmål.
Jeg er utrolig glad for mine nye tænder, hver gang jeg ser mig i spejlet. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke har gjort det her noget før. Det er jo mine egne tænder, som blot er blevet forskønnet. Inden jeg besluttede mig for behnadlingen, skulle jeg overbevise mig selv om, at det ikke var et gebis jeg fik, men en tanderstatning. Jeg sammenligner det lidt med at male mit hus – det er jo stadig mit hus, selvom det har fået et opfrisket look.
Jeg er yderst tilfreds med resultatet. Det passer i farvenuancerne til mine naturlige tænder og mit ansigt. Selvfølgelig er det ikke gratis at få en sådan tandforskønnelse, men holdt op mod den livsglæde jeg har fået er det alle pengene værd. Jeg kan varmt anbefale Roskilde Tandteknik. Man får altid en god behandling. Man føler sig i trygge hænder. I receptionen og i telefonen bliver man altid taget imod med smil, venlighed og interesse.
Jeg er blevet gladere for mig selv og den måde jeg ser mig selv på. Det smitter af på andre som en selvforstærkende effekt. Hvis vi selv føler os tilfredse og skønne, så synes andre også, at vi er det. Min holdning er, at tandteknikere er tandlægeverdens kunstnere”.
– Dianna
Berit
Endnu en meget tilfreds kunde har fået en grund til at smile på ny.
Berit fik sin livskvalitet forbedret med 100%!
Efter lang tid fik Berit endelig økonomisk mulighed for at få sit ønske opfyldt. Hun fik fjernet alle de resterende tænder og fik ved sin tandlæge isat implantater i både over- og underkæbe.
Lige efter tandudtrækningen fik hun de nye, men midlertidige tandproteser indsat.
Da implantaterne var helet op, efter ca. 3 måneder, fremstillede vi de endelige tandproteser til hende. En overprotese helt uden gane. Det vi også kalder en aftagelig bro. Begge tandproteser kan derfor klikkes af og på.
De sidder rigtig godt fast, men er nemme at tage ud og rengøre.
Berit kan spise alt, hun har fået livskvaliteten tilbage og føler sig i den grad opfrisket og yngre.
Det er en stor tilfredstillelse at få lov til at arbejde så mange forskellige mennesker og opgaver!
– Sasha Pallisbeck
Dennis
“Den livskvalitet jeg har fået igen er alle pengene værd.”
Tænder for mig er ikke blot udseende, men livskvalitet. Det erfarer man især hvis de ikke fungerer optimalt. Det gjorde mine tænder ikke. De var knækkede og jeg havde ofte smerter. Jeg var flov og tænkte meget over ikke at vise mine tænder, når jeg var sammen med andre.
Jeg var ikke glad, da min tandlæge fortalte at det var nødvendigt at trække alle mine tænder ud. Jeg blev henvist til Roskilde Tandteknik for at få fremstillet naturtro tandproteser. Vi påbegyndte behandlingen inden mine tænder blev trukket ud. På den måde kunne de lave en nøjagtig med forskønnet kopi af mit naturlige tandsæt og stå klar med et sæt nye tænder efter tandudtrækningen.
Umiddelbart efter tandudtrækningen fik jeg de nye tandproteser. De virkede både som en slags forbinding på sårene og sørgede for, at jeg ikke skulle gå tandløs. Jeg fik en midlertidig protese, som blev tilrettet nogle gange i takt med, at mine gummer svandt. Jeg valgte at være åben over for mine nærmeste og fortalte at jeg skulle have rekonstrueret mine tænder. Det gjorde hele forløbet meget afslappet og jeg slap for at skjule, hvorfor jeg så tit skulle til tandlæge. Alle omkring mig glædede sig sammen med mig. Og både min tandlæge og Roskilde Tandteknik viste undervejs en enorm omsorg og indfølingsevne i processen.
Med tiden svandt mine gummer i undermunden hvilke forårsagede at min protese i undermunden at blev løs. Jeg fik det råd at få implantater i undermunden og en underprotese, som kunne klikkes fast efter tryklås-metoden. Min tandlæge, som også er specialist i implantater, undersøgte mine mund- og kæbeforhold. Og jeg fik en grundig vejledning i, hvad behandlingen gik ud på. Få dage efter fik jeg 4 implantater i undermunden. Behandling, vejledning og servicen fra personalet hos Roskilde Tandteknik og min egen tandlæge fortjener mere end bare topkarakter.
En stor tak til Roskilde Tandteknik for at have præsenteret mig for denne løsning. Jeg har fået en ubesværet dagligdag igen med et perfekt tyggeapparat, der virker lige så godt som mine oprindelige, naturlige tænder. Jeg kan igen med stor glæde spise spareribs!
Jeg kan varmt anbefale Roskilde Tandteknik. Den livskvalitet jeg har fået igen, er det alle pengene værd.
– Dennis
Karin
“Jeg er en meget glad og tilfreds kunde.”
Min oplevelse hos Roskilde Tandteknik har været positiv fra start til slut. Fantastisk sted, sødt og rart personale. Jeg følte mig i trygge hænder fra første gang jeg satte mig i stolen til forundersøgelse. Min mand og jeg fik forklaret hele forløbet grundigt og i en omhyggelig, rar og afslappet stemning. Allerde efter første gang, gik vi derfra med en rigtig god fornemmelse og et skriftligt tilbud.
Forløbet gik som ”smurt”, der var hele vejen igennem et godt samarbejde mellem Sasha og min tandlæge.
Jeg valgte at få fjernet mine sidste tænder i overmunden og få 4 implantater isat. I undermunden kunne jeg bevare de 6 forreste tænder. Løsningen jeg valgte blev en aftagelig bro/ hestesko formet overprotese, uden gane, med 4 trykknapper. I undermunden valgte jeg en unitor med bøjler om mine egne hjørnetænder, designet så elegant, at bøjlerne ikke er til at se.
Det færdige resultat er blevet helt perfekt, og den afsluttende regning stemte på øre med det givne tilbud. Jeg vil til en hver tid anbefale Sasha Pallisbeck og hendes personale, til andre der ønsker den mest professionelle, venlige og reelle behandling.
Jeg er en meget glad og tilfreds kunde.
– Karin
Grethe
Overmund: Hel overmundsprotese
Undermund: Hel undermundsprotese på 2 implantater
Mit navn er Grethe og jeg er 74 år. Jeg har haft proteser siden jeg var midt i tyverne… Det har tidligere gået fint. Men de sidste 5 år har jeg fået lavet nye proteser ved 4 forskellige tandteknikere, men de har ikke passet korrekt og ikke kunne sidde fast.
Et eneste besøg hos Sasha Pallisbeck og jeg fandt løsningen.
2 implantater blev isat ved tandlægen og Sasha fremstillede 2 nye proteser til mig. Min undermundsprotese sidder nu helt stabilt og jeg kan klikke den af og på. Tandproteserne jeg fik lavet ved Sasha, passede som de skulle fra første dag. Havde jeg haft den viden jeg har i dag, havde jeg henvendt mig hos Roskilde Tandteknik og få lavet klikprotese for over 10 år siden.
Det er en stor investering, men bestemt ALLE pengene værd.
– Grethe
Jytte
Overmund: Aftagelig bro uden gane på 4 implantater, erstatter alle tænder.
Undermund: Unitor delprotese, erstatter de manglende tænder.
Det er en grim oplevelse når ens tænder bliver løse pga. parodontose. Min tandlæge gjorde hvad han kunne for at redde mine tænder, men den endelige udmelding var: ”der er kun en god løsning og det er en tandprotese”.
Jo løsere mine tænder blev, jo lavere blev mit selvværd.
Jeg kom til klinisk tandtekniker Sasha Pallisbeck som gav mig forskellige behandlingsmuligheder. I samarbejde med min tandlæge fandt vi den løsning der passede bedst til min økonomi og mine forventninger. 4 implantater blev isat i overmunden og tænderne blev trukket ud i samme omgang. Sasha byggede et smukt og stabilt resultat op til mig. Jeg har nu en ”bro” på 4 implantater som erstatter alle tænder i min overmund og en delprotese i undermunden som erstatter de tænder jeg mangler der. Jeg kan klikke begge tandproteser af og på. De sidder bare så godt, ser rigtig flot og naturligt ud og bedst af alt- jeg har fået mit gode høje selvværd igen. Tak for det!
Jeg føler mig altid velkommen på klinikken!
– Jytte
Nina
Overmund: Hel overmundsprotese
Undermund: Hel undermundsprotese på 2 implantater
For ca. 2 år siden fik jeg lavet en over- og undermundsprotese hos Sasha Pallisbeck. Underprotesen sidder fast på implantater med et trykknapsystem. Jeg kommer til eftersyn hver 6. måned hvor jeg får renset og pudset proteserne ekstra op.
Fra starten har det virket perfekt!
– Nina